Hvordan Vasker Man En Sovepose?
Vi kan alle stå i den situation, at vores kære sovepose har brug for en god vask. Dette kan både skyldes spejderlejr, vandreture, men som oftest en festival, der har gjort soveposen tilstrækkeligt beskidt, at den simpelthen har brug for at blive vasket.
Det forholder sig nemlig sådan, at du altid skal spørge dig selv, hvorvidt en vask er nødvendig. En sovepose har nemlig ikke godt af at blive vasket mere end allerhøjest nødvendigt. Derfor, hvis det ikke er absolut nødvendigt, så bør du måske overveje om det kan gøres med en god omgang udluftning og en fugtig klud.
Hvordan vasker man en sovepose? En sovepose bør højest vaskes ved 30 grader, eller i hånden. Luk lynlåsen og andre lukninger, og sørg for at bruge vaskemiddel, der er lavet til formålet. Dette gør, at isoleringen tager mindst mulig skade. Nogle soveposer kan holde til tørretumbleren, men de fleste har altså langt bedst af at blive lufttørret.
Et andet godt tip er, at du bør benytte dig af et møntvaskeri, hvis du har mulighed for det. Industrimaskiner, som findes i møntvaskerier, har ofte en større tromle, der giver bedre betingelser for at soveposen kan blive vasket ordentligt og uden at tage skade.